Flensborg Avis glæder sig i avisens leder den 6. september over, at der fremover skal gennemføres lokale ceremonier for de udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab. Samtidig kritiserer lederskribenten dog, at det vil være en klar forventning, ja faktisk et krav, at man skal give hånd.
Men det er for mig at se ellers en helt naturlig del af en sådan ceremoni. Vi kræver jo ikke af folk, at de skal give hånd til hvem som helst de måtte møde på deres vej, hvis de af den ene eller den anden grund ikke skulle have lyst til det. Men her er der altså tale om, at en officiel repræsentant for Danmark rækker hånden frem og siger tillykke med, at du nu er blevet dansk statsborger. Så giver man naturligvis hånd.
For glem ikke, at det er en vigtig del af processen med at erhverve sig et dansk statsborgerskab, at man udover at lære sproget også sætter sig ind i dansk historie og vores kultur og værdier. Og hvad siger det om en ansøger, at vedkommende ikke vil trykke hånd med en repræsentant for det land, som skænker dem den gave, som et statsborgerskab jo vitterligt er? At de ikke vil hilse på helt almindelig, høflig dansk vis ved sådan en ceremoniel lejlighed? Ikke noget godt. Nej, det siger faktisk, at så har man nok ikke forstået ret meget af den ansøgningsproces, man har været igennem. Og er det ikke et klart tegn på, at så hører man nok i virkeligheden ikke til her?
