Ferien er slut og selvom det er lang tid siden at regeringen og KL indgik kommuneaftalen for budget 2017, så er det nu den skal stå sin prøve. For indbygget i denne kommuneaftale ligger nemlig en økonomisk tiggende bombe, i form af den to- og trepartsforhandling på flygtninge og integrationsområdet.
I Dansk Folkeparti er vi helt uenig i at kommunerne skal løfte denne opgave, det burde være en statslig opgave. Og så er vi heller ikke enige i at flygtninge skal integreres i det Danske samfund, men hjælpes midlertidigt indtil de kan vende tilbage til deres hjemlande.
Et politisk flertal uden om Dansk Folkeparti har nu pålagt kommunerne at løfte opgaven uden at der er lavet klare økonomiske retningslinjer for det. Vi ved alle at integrationen koster mange ressourcer i forvejen ude i kommunerne, og det beløb bliver absolut ikke mindre i åerne fremover med det store flygtninge boom vi har set de sidste par år og med en enorm familiesammenføring til følge.
Det er nu at kommunerne for alvor skal stå sin prøve over for den store opgave det er at huse og integrere så stort et antal flygtninge og migranter. Derfor er det vigtigt at der bliver lavet tydlige og dokumenterede budgetter der klart afspejler de faktiske udgifter der er forbundet med opgaven, og at man får alle områder regnet med. Og ikke som i dag hvor udgifterne til integration er indregnet i det samlet rammebudget der ikke kan dokumenteres.
KL har den 23. maj i år udgivet en pjece der giver vigtig information om budgetlægning på integrationsområdet, og inspiration til budget- og udgiftsanalyser. I pjecen har KL oplistet hele 25 områder hvor der forventes merudgifter og listen er ikke udtømmende da man for eksempel ikke har tolkning med. Jeg går ud fra at kommunerne vil gøre brug af informationerne i pjece, således at man fremover kan dokumentere alle de ekstra udgifter der er forbundet med at man vil integrerer flygtninge i det danske samfund i stedet for at hjælpe i nærområderne.
Hvorfor er det så så vigtigt med denne dokumentation? det er det fordi pengene går fra kernevelfærd, det vil sige at der bliver pres på normeringerne i daginstitutionerne, på inklusion i folkeskolerne, for ikke at tale om rengøring og pasning af vores ældre i eget hjem og bemandingerne på plejecentrene. Vores syge og handicappede medborgere bliver også ramt af besparelser når kommunerne tvinges til at påtage sig opgaven med at integrerer flygtninge inden for servicerammen.
Dansk Folkeparti accepter ikke at kernevelfærden forringes på bekostningen af store udgifter til integration, derfor er det utrolig vigtigt at kommunerne laver retvisende budget- og udgiftsanalyser der tager højde for alle merudgifter og ligge så tæt på de endelige regnskaber som muligt, så man har et værktøj der kan bruges ved fremtidige aftaler om kommunernes økonomi, der sikre at kommunerne kan opretholde samme serviceniveau på kernevelfærd.
Både regeringen og befolkningen har krav på at få et retvisende billede af de faktiske udgifter der bruges på integration flygtninge, sammenholdt med hvor mange flygtninge man kunne hjælpe i nærområderne, og det burde være politikken fremover.
